Fra køb til oplevelse
Det kan være en udfordring at finde den perfekte gave. Nogen mennesker ønsker sig ingen ting og andre har lange ønskesedler som du kan vælge at følge eller ej. Måske vil du bare gerne overraske med noget nyt og spændende som modtageren ikke har forventet?
I vores sortiment finder du et bredt udvalg af fantastiske oplevelser, der favner enhver smag og pengepung. Når du kigger de forskellige kategorier af oplevelser igennem vil du finde gavekort i mange prisniveauer. Vi ønsker dig god fornøjelse med processen!
1) Du bestiller
Du kan søge imellem alle vore oplevelser på to forskellige måder. Du kan enten vælge at klikke på de forskellige kategorier eller du kan bruge vores søgefunktion. Klik på den enkelte oplevelse for at læse mere om den. Når du har fundet den perfekte gave, så klikker du på køb og går til kassen (Se nedenfor hvis du ønsker at købe i vores butik)
2) Du giver
Udfyld dine egne adresseoplysninger (og også modtageres oplysninger, hvis du ønsker at gaven sendes direkte til ham /hende). Skriv evt. en personlig hilsen til modtageren som f.eks. ”Tillykke med fødselsdagen”. Den ønskede hilsen kommer til at stå på gavebeviset. Vælg betalingsmetode: betalingskort, faktura eller betaling i butik. På hverdage sender vi gaveæsken samme dag, hvis bestillingen er foretaget inden kl. 15:00. Normalvis er gaveæsken fremme senest to dage efter bestillingen. Du kan også vælge at afhente gaveæsken i vores butik, og betale på stedet. Live it-boxen indeholder et gavekort, et billede der illustrerer oplevelsen samt information og vilkår. Gavekortet er gyldigt 1 år fra købsdatoen.
3) Modtageren booker
Modtageren af Live it-boxen går ind på vores hjemmeside og finder information om bookingen ved at indtaste gavekortets box-nummer og sikkerhedskode. Afhængigt af oplevelsen, booker modtageren sig ind på en passende dato via Live its eget bookingsystem eller direkte hos arrangøren.
4) Oplevelsen gennemføres - et minde for livet
Modtageren gennemfører oplevelsen, og alt afhængigt af kategorien får han eller hun en gave, der byder på forkælelse, spænding, udfordringer eller ny inspiration. Uanset oplevelse er der udsigt til at få et minde for livet.
Køb i butikken
Du er meget velkommen til at besøge os i vores butik i Bagerstræde 3, 1617 København V. I butikken kan du hente forudbestilte gaveæsker eller købe og betale din Live it box direkte på stedet. Velkommen!





